Åbent brev til Sundhedsministeren

Åbent brev til Folketingets Minister for Sundhed og Forebyggelse

København, den 27. august 2014

Kære Nick Hækkerup

Som Minister har du hovedansvaret, for måden vi hjælper den gruppe, vi kategoriserer som psykisk syge i Danmark, og samtidig har du også ansvaret for hvilke resurser, der bliver lagt i arbejdet med denne målgruppe. Jeg mener ikke, at vi formidler pengene på den mest hensigtsmæssige måde, hverken for de syge eller samfundet, derfor henvender jeg mig til dig med dette brev.

Jeg har over 25 års erfaring med at hjælpe mennesker og i de seneste 12 år har det især været psykisk syge, jeg har hjulpet. Mange af dem der kommer til mig, føler sig opgivet af det offentlige system. Min erfaring har givet mig en indsigt i, hvad der virker og dermed et alternativt bud på hvad der kan gøres.

Som samfund bruger vi rigtigt mange penge på denne gruppe mennesker, som lider og har ubalance i deres sind. Desværre virker det ikke til, at det vi gør og har gjort gennem lang tid, fungerer godt nok. Jeg vil gå så langt som til at sige, at det ofte opleves som spild af penge og tid, især for de mennesker som er i berøring med systemet både inde- og udefra.

En ting er det store spild af penge og tid, der finder sted. Noget andet er den måde vi opfører os på og behandler psykiske syge mennesker i Danmark. Her er tale om kraftig medicinering, tvangsbehandlinger, bæltefiksering og i de fleste tilfælde reelt ingen hjælp til det psykiske helvede som mange befinder sig i.

Der er vel ingen, der synes, at det er i orden?

Jeg er godt klar over, at der skal spares penge og vi skal få det bedste ud af de midler vi i forvejen bruger, samt at en stor del af årsagen til at der ikke sker noget skyldes, at “man” ikke ved hvad man skal gøre, og den afmagtssituation skaber manglende handling. Det er i dette perspektiv, at vi bliver nødt til at turde tænke andeledes.

Der findes heldigvis en masse dygtige mennesker, som allerede gør det bedste de kan inden for psykiatrien, og i brugen af de redskaber der er accepteret. Det er her, at den største opgave ligger og det er i accepten af at der findes en anden måde at hjælpe på end den der pt. bruges.

Et klogt mennesket har engang sagt:
“Hvis du forsætter med at gøre det samme, så kommer du det samme sted hen”

Fire prioriteter

  1. Hjælpe mennesker tilbage i balance på en kærlig og respektfuld måde
  2. Spare penge
  3. Udvikle et koncept som kan revolutionere vores måde at hjælpe “psykiske syge” på.
  4. Eksportere konceptet til resten af verden

Jeg opfordre til mod og handling.
Lad os sammen finde en ny vej der peger hen mod balance, hvor mennesket bliver mødt til glæde for alle.

Jeg håber, at du ligesom jeg synes, at dette område er vigtigt og at du har lyst og dermed finder tid til et møde, omkring hvordan vi som samfund kan komme videre.

Med venlig hilsen

Steen Kofoed